Archive for november 2008

november 19, 2008

Heksekunst…og heksejagt…             af Niels Hejnfelt

Heksejagt – et ord fra en svunden tid, men som alligevel har formået at forblive en del af det nu-danske sprog. Ingen er i tvivl om hvad det kommer af: Jagten på hekse, eller folk der drev heksekunst.

”Betegnelsen “heksejagt” bliver i dag ofte brugt i overført betydning til at beskrive hvad man anser som urimelig forfølgelse af andet end hekse”.

Ofte var der tale om, at man brugte den udpegede heks som syndebuk og forklaring på ting der foregik omkring ellers respekterede folk, og hvis disse folk havde drømme, eller så syner, eller i det hele taget foretog sig usømmelige ting eller handlinger, så måtte det være heksen der med sit hekseri fordrejede tingene inden i hovedet på folk, der således ikke selv var herre over deres tanker og handlinger.

Men hvad med heksekunsten…findes den mon endnu? Hvis et givent objekt får folk til at foretage irrationelle udsagn og handlinger, er det så heksekunst? Eller hvis et billede af f.eks. et nøgent legeme giver ellers respektable folk associationer til porno, vulgaritet, kønsfornedrelse o.a.  af samme skuffe…er det så billedets skyld, for så er det jo heksekunst!!  Eller ved vi bedre nu om dage? Er vi mere oplyste, mere veluddannede, mere tolerante og mere forstående i dag??  Kan vi klart sige, at heksekunst findes ikke?  Og at hvis der opstår mærkelige tanker og billeder inde i hovedet på folk, så må det være deres egne tanker og forkvaklede opfattelse af tingene der er årsagen, for heksekunst findes jo ikke…?

”The truth lies in the eyes of the beholder”…Det er øjnene der ser, der fortolker synsindtrykket, og ingen kan se med andre øjne end deres egne, og det må således kunne konkluderes, at den enkeltes opfattelse af et visuelt indtryk, alene bearbejdes og kaperes med den enkeltes forudindstillede bevidsthed!

Ovennævnte er skrevet med baggrund i en 8 dage lang ”Heksejagt” på www.cybergalleriet.dk , hvor undertegnede uploadede et ”erotisk foto” ind blandt hundredevis af malerier og fotos af nøgne kroppe. Fotoet blev omgående det mest sete foto, galleriet det mest besøgte galleri, og fotografen den mest udskældte gallerist, i det tilhørende debatforum på sitet. Og efter 8 dage hvor en styrende kvinde-klan på sitet, ikke blot havde udøvet heksejagten, men tillige (lidt ubegavet ) også havde holdt liv i billedets eksponering, valgte jeg simpelthen Cybergalleriet fra… og de slap af med deres farlige heks.

Det har intet som jeg har brug for……nu om dage.