Archive for august 2008

Ferietid = Sejlertid =JUBIII

august 8, 2008

blogImage3436292

I dag har jeg gået og pakket. Og jeg glæder mig i den grad til at skulle afsted. Ferieturen går til den svenske skærgård.
Dejligt sted.
Jeg har været der på ferie nogle gange, dog kun på landsiden, men denne gang…. JUBIII – skal jeg se skærgården fra vandsiden.
Malergrejet bliver hjemme – dog er tegnegrejerne med på turen.

Efter et travlt forår og forsommer med masser af udstillinger, mange henvendelser og invitationer samt arbejdet med nogle specialopgaver, trænger jeg til at se noget andet end mit lille værksted.
Så jeg glæder mig meget til denne oplevelse, som helt sikkert vil byde på en del nyt billedmateriale både i form af nye fotos til bearbejdning, når jeg kommer hjem og dels tegninger, som efterfølgende måske kan bruges som skitser til nye malerier eller bare bruges som de er – hvem ved?!

Jeg kan næsten ikke vente og jeg er egentlig ligeglad med, hvordan vejret bliver – bare det at skulle væk et stykke tid, bliver dejligt.

En god bog er også pakket ned, for man skal også foretage sig noget andet end at tegne hele tiden.

Særligt glæder jeg mig til at se Bassholmen, hvor man lukker unge hingste ud om sommeren. Der går de frit og bliver først hentet igen til efteråret.
Man kan der opleve hingstene lege næsten som var de vilde.
Som gammel hestepige bliver det en fantastisk oplevelse, som jeg ser meget frem til.

Jeg vil ønske alle derude en dejlig weekend og til jer der skal på arbejde i næste uge, hav det godt og pas på Jer selv. Jeg vender tilbage igen med mere.