Jeg har hørt, at det at male er en ensom affære.
Både ja og nej.
Efter min mening handler det meget om den sindstilstand man er i, når man maler.
Jeg tror ikke at der er nogen af os, der kan sige os fri for at have følt den intense følelse af at være alene, der nogen gange ligger i processen – også selv om man er sammen med andre.
Men jeg har også følt den store sprudlende glæde ved at maleriet og trangen til at dele den med andre. Og netop det sidste gør jeg i stor stil, når jeg afholder mine kurser.
Men det er rigtigt at man er meget alene om sit maleri. Det tror jeg er af største vigtighed, da man ikke kan nå så langt ind i sig selv, hvis man ikke er alene. I så fald skal man være rigtig god til abstrahere fra alle andre.
Der er både fordele og ulemper ved at male alene og sammen med andre.
Min erfaring siger mig, at når jeg er alene opstår der meget lyriske billeder, som afspejler det der foregår indeni mig.
Men når jeg er sammen med andre udtrykker jeg mere ydre ting.
Man skal huske at det at være alene ikke behøver at betyde at man føler sig ensom.
Ensomhed opstår jo kun, efter min erfaring, i det tilfælde, at man er sammen med andre, der ikke “ser” én og det man er i stand til at præstere.
Ensomhed er ikke nogen behagelig følelse, hvorimod det at være alene om sit maleri og kunne fordybe sig i det, er en givende og fantastisk proces.
Og lige nu, vil jeg gå ind og male – alene.
